eToro
Af eToro
4 Visninger

Den gode side af krypto: De mulige, positive og globale effekter af kryptovaluta

1. Introduktion

Verden er i forandring. Fra øjeblikkelige pengeoverførsler til decentralisering til bedrageri og beskyttelse mod identitetstyveri – verden inden for kryptoer ser ud til at reformere hele industrier og virksomheder på globalt plan. Spørgsmålet, folk stiller: Er det godt? Og hvis det er godt – hvem er det godt for?

Dem, som er tilhængere af kryptovaluta, peger på de mange fordele ved kryptomønter samt Blockchain-teknologien: Digital valuta, øjeblikkelig overførsel, decentraliserede applikationer, gennemsigtighed osv.

Dem, som er imod kryptovalutaer, peger på dens tvivlsomme oprindelse, manglende reguleringer, der resulterer i alt for mange kryptomønter (næsten 2.000), ICO’er, der kan være svindel osv. Kryptoverdenen har i hvert fald rusket op i virksomhederne på flere måder end Satoshi Nakamoto kunne have forestillet sig, da han skabte Bitcoin tilbage i 2008.

Formålet med denne artikel er at gennemgå kryptovalutaernes mulige positive virkninger i fremtiden og Blockchain-teknologien inden for teknologibranchen, globale forsyningsvirksomheder, miljøet og meget mere. Kryptovalutaer og Blockchain-teknologien kan virkelig revolutionere økonomien på globalt plan lige fra teknologibranchen til sundhedspleje, IoT, spil, HR og endda fiskeri.

2. Kryptovalutaer i teknologibranchen

Det startede langsomt, men mistroen til Bitcoin og kryptoverdenen generelt synes at være langsomt fordampet inden for teknologibranchen. Som en validering skal man blot kigge på teknologigiganterne som Microsoft, Dell og Dish, som nu accepterer kryptovalutaer som betalingsmiddel. Dette er en revolutionerende løsning for direkte pengeoverførsler, men kryptovalutaernes indvirkninger har nu nået mange virksomheder og brancher, og teknologibranchen er allerede et vigtigt knudepunkt for krypto- og Blockchain-applikationer.

Kryptovalutaerne positive effekt på teknologibranchen

  • En ny række erhverv
    Som med enhver teknologi i vækst vil der være behov for mennesker i forskellige stillinger inden for krypto-verdenen, og efterspørgslen efter minearbejdere, Blockchain-byggere og andre kryptorelaterede jobs forventes at stige.

 

  • Accelererende gebyrer, sikrere transaktioner og distribution
    Blockchainteknologien tilbyder teknologivirksomheder forskellige måder at overføre penge på, gennemføre aftaler gennem smarte kontrakter og spore forsendelser gennem Blockchainhovedbogen, som kan medvirke til at forebygge tab af værdifulde varer under fejlende forsendelser, helt uden behov for en mellemmand såsom en bank eller andet finansiel institution, hvorved virksomheder sparer tid og mange penge.

 

  • Beskyttelse mod bedrageri/tyveri
    Blockchainteknologien kan medvirke til at sikre, at oplysninger kun går gennem de korrekte kanaler, helt uden formidlere.

3. Kryptovalutaernes fremtidige indvirkninger på globale forsyningsselskaber

Det ironiske er, at mens energiforbruget vokser hurtigt pga. blockchaincomputernes stigende strømbehov, kan den samme teknologi øge de nuværende forsyningsselskabers effektivitet og åbne muligheder i andre områder inden for globale forsyningsydelser, navnlig da prisen på solpaneler fortsætter med at falde. Med efterspørgslen efter mere strøm kommer efterspørgslen efter billigere energi.

Et af de unikke salgspunkter eller fordele ved kryptovaluta er sikkerheden ved pengeoverførsler ved brug af offentlige og private nøgler. Blockchaintransaktioner er mere gennemskuelige og næsten umulige at forfalske.
Foruden sikre pengeoverførsler er fordelen ved kryptovalutaer som Bitcoin eller Litecoin for e-handelsvirksomheder elimineringen af dyre betalingsprocessor og detailhandelsgebyrer. Detailhandlere kan også anvende intelligente kontrakter til at automatisere og levere varer.

Mens intelligente kontrakter kan overtage funktioner, som normalt udføres af tredjeparter som banker, pengeoverførselsvirksomheder eller juridiske tjenester, kan kryptovalutaer og digitale tegnebøger give fleksibilitet i finansielle transaktioner såsom kredit til kunder.

4. Kryptovaluta og miljøet:

Alle, der har kendskab til Bitcoin og Blockchain, er nu bekendt med mineteknologien, som minearbejderne bruger, især mht. Bitcoin, for at opnå konsensus og validere overførsler. Det kaldes “proof of work” (PoW), og det kræver enorme mængder computerkraft. Jo mere computerkraft man har, desto bedre er chancen for, at man kan finde blokkens Hash og opnå Bitcoinbelønningen. Der er dog kolossale omkostninger ved sådanne operationer – der er blevet etableret hele lagerbygninger med kraftfuldt computerudstyr, som kører døgnet rundt, hvilket kræver store mængder energi.

Efter at have indset dette har nogle virksomheder allerede taget fat på at starte minedrift af kryptomønter som Bitcoin, men på en mere miljøvenlig måde, som f.eks. Moonlight Project, der bestræber sig på kun at anvende rene, bæredygtige energikilder til at skabe Bitcoin- og Ethereumkryptovalutaer.

SolarCoin er et eksempel på dette.

En kryptomønt med miljøvenligt tema blev lanceret i 2014, som passende har navnet SolarCoin, der er en digital valuta til solcelleinstallationer. Ejere af sådanne solcelleanlæg vil blive tildelt mønter, hvis antal vil afhænge af deres årlige energiproduktion.

Brugere kan anvende deres SolarCoins på mange forskellige måder, som f.eks. at bruge dem til at handle i partnerforretninger eller veksle dem til konventionelle valutaer. Der er stadig ikke mange partnerforretninger, og kursen på SolarCoin er stadig relativ lav med en valutakurs på 0,55 $ pr. 5. februar. Men hvis flere producenter af energi og enkeltpersoner tager systemet til sig, forventes værdien at stige betydeligt. Investorer forventer, at dens valutakurs vil nå op på omkring 20-30 $, og at dens udbredelse og tilslutning gradvist vil vokse.

5. Blockchain

Som en teknologi er Blockchain hurtigt ved at få stor indvirkning på den globale økonomi, og mange virksomheder i forskellige brancher, fra e-handel til sundhedspleje, er begyndt at implementere den.

I teknologisektoren støtter en række større teknologigiganter allerede denne teknologi ved at finansiere nystartede Blockchainrelaterede selskaber.

Blockchain og miljøet:

En række Blockchaindrevne net anvendes til at spore energiforbrug samt ren energiadfærd.

  • Energi
    Normalt er almindelige elforsyningsnet centraliserede, hvilket skaber afvigelser i fordelingen af energi. I områder, der er ramt af naturkatastrofer og/eller strømafbrydelser, kan mennesker være uden adgang til elektricitet i dagevis. Et Blockchainbaseret energinet kan reducere behovet for at overføre elektricitet over store afstande og derved spare energi undervejs. Et antal virksomheder er aktive inden for dette område.

 

  • CO2-afgift
    I dag medregnes CO2-fodaftryk typisk ikke i prisen på produkter. Blockchainteknologien kan anvendes til at spore hvert produkts CO2-fodaftryk og beskatte det i overensstemmelse hermed.

 

  • Stimulerende foranstaltning
    Takket være Blockchainteknologien kan virksomheder holde øje med miljørelaterede foranstaltninger. Derudover kan enkeltpersoner og virksomheder tilskyndes til at tjene kryptotokens ved at træffe miljøvenlige foranstaltninger.

 

  • Bidrag til almennyttige organisationer
    Blockchainteknologien gør det muligt at overføre midler direkte til bestemte organisationer uden bureaukratiske lænker.

 

  • Genbrug
    Genbrugsprogrammer på Blockchain, der tilbyder forskellige incitamenter med kryptotokens, er allerede aktive. dApps (decentraliserede applikationer) som RecycleToCoin sporer data, herunder omkostninger, mængde og programmets effektivitet på lokal plan.

Blockchains globale virkninger

Blockchainteknologien har allerede bevist, at den kan være banebrydende i mange sektorer, der er til stede i virksomheder og brancher, store eller små: e-handel, sundhedspleje, finansiering, miljøbeskyttelse og meget mere.

  • Små virksomheder
    Blockchainbaserede intelligente kontrakter kan medvirke til at mindske presset på SMV’er (små til mellemstore virksomheder) i utallige processer såsom fakturering, lageropgørelser, lønudbetalinger, sikre transaktioner mv. Ved at anvende intelligente kontrakter kan SMV’er etablere, validere og godkende kontrakter til leverandører, klienter eller kunder.

 

  • Blockchain og sundhedspleje
    En af de centrale problemstillinger inden for sundhedssektoren er privatlivets fred og den fortrolige behandling af patientjournaler. Et firma, der har beskæftiget sig med emnet ved hjælp af blockchain, er MedRec, en virksomhed støttet af MIT, der brugte Ethereums blockchainteknologi til at oprette patientjournaler, som kan overføres sikkert fra generation til generation.

 

  • Blockchain og fast ejendom
    Over hele verden eksperimenterer regeringer og virksomheder med blockchainteknologien for at undersøge dens effektivitet inden for forskellige brancher. I Sverige påviste en offentlig myndighed potentialet for at implementere blockchainteknologien i fast ejendom ved at arbejde sammen med et lokalt teleselskab og en blokchainteknologivirksomhed. Den vellykkede test omfattede en transaktion mellem køber og sælger, verifikation af myndighedsgodkendte digitale signaturer og eksport af alle nødvendige kontrakter.

Blandt de vigtigste fordele ved brug af Blockchain inden for fast ejendom er:

  • Flere ejendomsinvesteringsmuligheder
  • Forbedring af søgeprocessen efter ejendomme
  • Forbedring af dataadgang og -styring
  • Fremskynder procedurer for fornøden omhu
  • Forbedret administration af skøder
  • Mere effektive finansierings- og betalingsprocesser
  • Hurtigere transaktioner

Blockchain og borgerløn

I de senere år har ideen om borgerløn fået en masse omtale. Milliardærer fra store teknologivirksomheder som Mark Zuckerberg, Elon Musk og Virgin Atlantic’s Richard Branson støtter denne radikale ide, hvis formål er at forenkle velfærdssystemet, sikre en stabil indkomst, samtidig med at det erstatter det nuværende socialsikringssystem, arbejdsløsheds- og pensionsydelser samt børnebidrag og skatteudgifter. Men dens effektivitet har hidtil været uklar, og det er her blockchainteknologien kan hjælpe med at tilskynde til idéen om borgerløn. Kryptovalutaernes relative enkelhed og umiddelbarhed kan skubbe til folk, så de går fra ligegyldighed til iværksætteri, især når det antages, at robotter og maskinlæring vil overtage mange af nutidens og gårsdagens jobs.

En række borgerlønsrelaterede kryptovalutaer er trådt mere i forgrunden, herunder: Circle, Manna og Grantcoin, som alle forsøger at skabe en form for decentraliseret borgerløn, hvor folk kan optjene og handle kryptovalutaer.

6. Hvordan kryptovaluta kan blive en afgørende faktor i den økonomiske verden

  • Den finansielle verden
    Fremkomsten af kryptovaluta udgør et seismisk skift i den finansielle verden: Da den fungerer uafhængigt af en hvilken som helst central finansmyndighed, repræsenterer den en mulighed, som de nuværende finansielle magthavere (som f.eks. Wall Street) ikke kan kontrollere. Det giver e-handelsvirksomheder og handlere en selvstændig handlefrihed, der hidtil har været utilgængeligt. Ved at anvende kryptovalutaer behøver sælgere ikke bekymre sig om, at betalingstjenesteudbydere tilbageholder deres penge af en eller anden grund.
    Finansielle institutioner forsøger nu at drage fordel af de muligheder, som kryptovalutaer og Blockchain-teknologien frembyder, efter de har indset, at de er kommet for at blive: Bankerne tager langsomt blockchainteknologien til sig ved at bruge den til at handle derivater eller endda bomuld. Et konsortium af banker støtter IBM med oprettelsen af en Blockchain, der vil blive brugt til at lette international handel. I Australien bliver børsmarkedet “down under” verdens første blokchainbaserede børsplatform.

 

  • Reducering af risikoen for svindel og bedrageri med kreditkort
    Brugen af kryptovalutaer, såsom Bitcoin, til køb af varer indebærer langt mindre risiko end brugen af kreditkort, som i dag er kilde til mange former for bedrageri. Et andet område, hvor man kan drage fordel af blockchainteknologien, er til bekæmpelsen af falske produkter som påvist af e-handelsvirksomheden Alibaba.

 

  • Bankvæsen
    Over to mia. mennesker verden over har ikke eller kan ikke få en personlig bankkonto. En kryptovalutakonto giver dem mulighed for at overføre og modtage betalinger. Lande med ustabile eller problematiske banksystemer, som Venezuela, er begyndt at anvende Blockchain eller kryptovalutaer som hjælp.

 

  • En sikrere valuta for familier med lav indkomst
    I udviklingslande som Kenya foregår over 50 % af handlen via mobilkreditter. Tjenester som disse indebærer normalt høje servicegebyrer, og et skift til digitale valutaer kan spare lokalbefolkningen for penge og give dem ekstra sikkerhed.

 

  • Styrkelse af e-handlen
    Store e-handelsbutikker er allerede begyndt at acceptere kryptotokens som Bitcoin eller Ether som betaling. Overstock.com, Expedia og Shopify er blot nogle få eksempler på store virksomheder, der nu modtager kryptovalutaer som betalingsmiddel.

 

  • Brugen af kryptovalutaer eliminerer behovet for mellemled (f.eks. banker), tilbyder sikrere og hurtigere overførsler, eliminerer muligheden for kreditkortsvindel og giver mulighed for intelligente kontrakter, deponerings- og maskinbetalingsaftaler. Ved at bruge kryptomønter som Bitcoin i stedet for kreditkort elimineres kortgebyrer for både detailbutikker og brugere, hvilket kan være op til 3 % af transaktionsbeløbet. Belønningsprogrammer, som har været fast inventar hos kreditkortselskaber i årtier, er allerede aktive og tilbyder tilbagebetalingsordninger (cash-back) i kryptovalutaer.

 

  • Grænseløse betalinger
    Kryptomønter kan tilgås fra alle steder, der er internetadgang, og der er ingen begrænsninger, der adskiller internationale og lokale betalinger.

 

  • Mere effektive overførsler
    Enkeltpersoner eller virksomheder er ikke længere forpligtet til at betale store gebyrer for blot at overføre midler mellem dem, hvilke er tårnhøje, når det bliver gjort på tværs af landegrænser. Indvandrere fra tredjelande, der sender penge hjem hver måned, kan spare betydelige beløb ved at anvende transaktioner, hvor penge bliver sendt øjeblikkeligt med lave gebyrer, selv via mobiltelefon.

 

  • Fortrolighed
    Mens kryptomønter som Bitcoin og Ether ikke er helt anonyme, kan andre kryptomønter som Monero tilbyde endnu mere anonymitet.

Konklusion

Vi ser allerede, hvordan kryptovalutaer og blockchainteknologier påvirker verden på flere måder, end folk måske lige tænker over. Og selvom kryptomønter som Bitcoin (BTH), Ethereum (ETH) og andre løb af stablen med størstedelen af opmærksomheden, kiggede flere og flere virksomheder lidt nærmere på selve Blockchain-teknologien. Dette skyldes, at teknologiens indvirkning kan spille en meget større rolle end kryptotokens, som kun er et biprodukt. Det vil tage et par år, før vi kan se, hvor effektiv denne teknologi kan være.

4 Visninger