Metaverse-tokens brager afsted, mens Bitcoin falder til under 60.000 $ – Kryptosammendrag, 22. november 2021

MANA, Enjin og Zcash stiger mod det faldende kryptomarked

 

Kryptomarkedet er kølnet i løbet af den sidste uge, og kun nogle få altcoins undgik nedgangen, mens Bitcoin faldt til under 60.000 $.Adskillige nye udviklingstendenser kan være skyld i faldet. Den krakkede kryptobørs Mt. Gox offentliggjorde nyheden om en udbetaling på 9 milliarder $, præsident Joe Biden underskrev infrastrukturpakken, som indeholder en kontroversiel bestemmelse om kryptoskat, og Hillary Clinton advarede om, at Bitcoin kan undergrave dollaren — kort før El Salvador bekendtgjorde planer om at bygge en helt ny by drevet af Bitcoin mining.

 

I mellemtiden faldt Ethereum med 8 %, og de fleste altcoins led endnu større tab. Metaverse-tokens MANA og Enjin var blandt de få, der trodsede den nedadgående tendens og opnåede stigninger på henholdsvis 8 % og 10 %, samtidig med at Zcash sprang 20 % i vejret efter nyheden om en omlægning til Proof of Stake.

Denne uges højdepunkter

  • Zcash springer 20 % efter nyheden om Proof of Stake
  • Frygten for Mt. Gox-tilbagebetaling hænger over markedet

Zcash springer 20 % efter nyheden om Proof of Stake

Zcash er blandt denne uges højdespringere med fredagens stigning på næsten 20 %, hvilket resulterede i en ugentlig gevinst på mere end 10 %.

Den pludselige stigning blev sat i gang efter udgivelsen af et nyt roadmap, som indeholder detaljerede planer for en omlægning til Proof of Stake og en ny wallet, der er udviklet med henblik på at gøre Zcash til centrum for decentraliseret finans (DeFi).

På lang sigt forventes det, at omlægningen fra Proof of Work vil reducere salgspresset. Minere, som realiserer deres Zcash-fortjenester for at betale el-regningen, har ofte fået skylden for kursens utilstrækkelige resultater.

Frygten for Mt. Gox-tilbagebetaling hænger over markedet

Da Mt. Gox-børsen krakkede i 2014, blev der kastet lange skygger over kryptomarkedet, og den formørkede stemning indfandt sig endnu engang i denne uge i forbindelse med nyheden om, at tilbagebetalinger kan føre til distributionen af mere end 8,5 milliarder $ i Bitcoin.

På trods af, at det endnu ikke vides om tilbagebetalingerne vil blive foretaget i kryptovaluta eller rede penge, kan faldende kurser afspejle bekymringer om, hvorvidt distributionen vil skabe forstyrrelser i kryptomarkedet.

Ikke desto mindre er den præcise tidshorisont for betalingerne endnu ikke offentliggjort, og det er sandsynligt, at de vil blive udført i faser for at undgå en pludselig indvirkning.

Den kommende uge

Mens kryptomarkederne er kølnet, er Bitcoins Fear & Greed Index faldet fra Extreme Greed (ekstrem griskhed) til Neutral.

Markederne kan dog endnu engang blive ophedede, når amerikanerne sætter tænderne i deres kalkunmiddage på torsdag. Thanksgiving har fået ry for at udløse vilde kursudsving i kryptomarkedet, hvor Bitcoin enten bringer gaver indeholdende stigende kurser som i 2017, eller pludselige fald som vi så det ske det følgende år.

Kurserne kan i denne uge også blive påvirket af reguleringsmæssige udviklinger, når præsident Biden forventes at udpege den næste formand for USA’s centralbank.

943 Visninger