Lancering af parachain skaber vild Polkadot-efterspørgsel

Polkadot tager et kæmpe spring frem og rammer en milepæl i udviklingen, som kan føre det oprindelige aktiv DOT helt op blandt de øverste pladser på ranglisten over kryptoer.

Projektet, som sigter efter at sammenkæde blockchains for at skabe en åben decentraliseret økonomi, udruller det sidste element i Polkadot-køreplanen: Parachains.

Hver parachain fungerer som en produktspecifik kæde, der kan udstede sine egne tokens, og som kan skræddersys til en specifik anvendelse samtidig med, at de stadig opretholder en gnidningsløs forbindelse til Polkadots hovedkæde. Grundlæggeren Gavin Wood hævder, at denne fremgangsmåde vil opfylde løftet om sammenkoblede blockchains, som konkurrenterne ikke har kunnet levere.

Auktioner sætter gang i efterspørgslen efter DOT

Hvis den tidligere Ethereum-CTO har ret, vil parachains få store konsekvenser for det oprindelige kryptoaktiv DOT og vil markere begyndelsen på en ny æra inden for indbyrdes kompatibilitet mellem blockchains.

Som sådan er parachain-slots genstand for en ophedet debat. De projekter, som ønsker at bygge på en parachain, skal byde på slots ved auktioner, som går i gang den 11. november. Buddene vil blive placeret i DOT via et “stearinlys”-auktionsformat, som varer i syv dage og som bliver afsluttet på et tilfældigt tidspunkt – ikke ved at et stearinlys brænder ud, som det blev gjort i gamle dage, men via en on-chain-mekanisme.

Når auktionen er gennemført, vil de vindende projekter være forpligtede til at fastlåse en garanti i DOT, som vil være låst i løbet af parachain-leasingperioden. Til sidst forventes det, at 20 % af udbuddet vil være låst på denne måde – hvilket reducerer mængden af tilgængelige DOT i en periode, hvor efterspørgslen kunne stige voldsomt.

Dette afspejles i Polkadots eksplosive kursbevægelser: Siden auktionerne først blev annonceret, er DOT steget med mere end 20 % på baggrund af spekulationer om faldende udbud og begejstring for det kommende blockchain-økosystem.

En ny ære inden for indbyrdes blockchain-kompatibilitet?

Når alle auktionerne er blevet gennemført, vil de første fem vindende projekter blive taget ombord hos Polkadot på samme tid den 15. december. Dette vil markere den officielle færdiggørelse af deres roadmap og kulminationen på tre års udviklingsaktivitet. Alle de sidste brikker i puslespillet vil være faldet på plads, og Polkadots vision om en åben blockchain-økonomi vil endelig være klar til at se dagens lys.

Herefter kan vi forvente, at netværkseffekten slår igennem, når handlere og kodere strømmer til Polkadot. Dette kan udløse en genopblomstring af Parachain-baseret aktivitet med projekter, der udråbes til at vinde auktionerne, herunder privatlivsprotokoller, decentraliserede finansielle platforme (DeFi) til låntagning og udlån, non-fungible token-platforme (NFT) og orakler, der sigter efter at forbinde Polkadot-netværket med data fra den virkelige verden.

Samlet set kan disse projekter skabe en bølge af aktivitet, som ikke blot kan skubbe Polkadot op på listen over kryptoaktiver ved at få kursen til at stige; den kan også styrke dens blockchain, så den står stærkere i konkurrencen mod rivaler såsom Ethereum.

550 Visninger