Avner Meyrav
Af Avner Meyrav
15017 Visninger

Effekten af coronavirus på de globale markeder

Frygten for coronavirus har ramt hele verden og påvirker alt fra forretningsaktiviteter til rejser. Virussens indflydelse på den globale økonomi kan ses, men vi har endnu ikke set det fulde omfang. Rapporter om et stigende antal infektioner uden for Kina har dog påvirket markederne markant overalt i verden.

Et vigtigt eksempel på virussens effekt er den nylige aflysning af Mobile World Congress (MWC) i Barcelona. MWC anses for at være verdens vigtigste begivenhed inden for mobilteknologi, og aflysningen vil uden tvivl påvirke mobilteknologivirksomheder, der havde planlagt lanceringer og afsløringer på konferencen.

Indtil videre er omkring 80.000 mennesker over hele verden blevet inficeret, de fleste i Kina, hvor det antages, at virussen har sin oprindelse. I skrivende stund er omkring 2.800 af de inficerede døde. Men hvad er det næste? Og hvordan vil virussen påvirke den globale økonomi?

Kinas vigtighed

Kina er både verdens næststørste økonomi mål på BNP og rygraden i den globale produktion. Faktisk er det det hurtigst voksende land, der nogensinde har nået andenpladsen, mens USA har bevaret en ledende førerposition. Der er rigtig mange virksomheder på tværs af flere brancher over hele verden, som er afhængige af kinesisk produktion for at opretholde forretningsaktiviteterne. Det er derfor ikke underligt, at virussen har så stor effekt på den globale økonomi.

Kilde: The Guardian

Det betyder naturligvis, at virussens effekt på produktionen i Kina spreder sig langt ud over landets grænser. Talrige internationale virksomheder har produktionsfaciliteter i Kina, herunder modemærker som GAP og Abercrombie & Fitch, giganter inden for telekommunikation som AT&T, teknologifirmaer som Apple og mange andre.

Mange af disse mærker, som f.eks. sportsudstyrsproducenterne Nike og Adidas, er også meget afhængige af indtægter fra detailhandelen i Kina. Nike producerer for eksempel 20 % af sine produkter i Kina, og 17 % af deres indtægter kommer fra salg i landet.

Desuden har epidemien påvirket rejser til og fra Kina, da mange flyselskaber har aflyst flyafgange til Kina i stor stil. Faktisk er passagertallet faldet med 55 % sammenlignet med sidste år. Dette skader ikke kun rejsebranchen i form af flyrejser og afbestilte hotelreservationer, men reducerer også turisternes forbrug i landet markant.

Den første frygt

Da rapporterne om en ny, dødbringende virus dukkede op i slutningen af januar, startede markederne med at gå i panik. Markederne i Kina, der lige var vendt tilbage fra nytårsferien, styrtdykkede med 10 %, da mange indekser og ETF’er oplevede dramatiske fald. Derudover blev der gennemført en generel nedlukning af fabriksaktiviteter over hele landet. For at holde balancen oppe sprøjtede Beijing USD 174 mia. ud på markedet.

Effekten var ikke begrænset til de asiatiske markeder, da mange amerikanske virksomheder er afhængige af kinesiske fabrikker til at fremstille deres produkter. Det kunne man se især i teknologisektoren, hvorfor mange tekonologivirksomheder også faldt i begyndelsen af februar og trak de vigtigste Wall Street-indekser med ned. Da Kina endvidere er verdens største olieimportør, fik det sorte guld også et betydeligt skud for boven og faldt ca. 16 %.

Hvordan vil virussen påvirke indtjeningerne i første kvartal?

Apple er er en af verdens største virksomheder og er i høj grad afhængig af kinesisk produktion, og i midten af februar udsendte de en advarsel om indtjeningen. Ifølge virksomheden har nedlukningen af fabrikkerne i Kina påvirket deres produktion så kraftigt, at de ikke vil være i stand til at nå deres iPhone-produktionsmål for første kvartal i 2020.

Apple er kun en af mange virksomheder, der er uhyre afhængige af kinesisk produktion, og det er meget muligt, at andre teknologiselskaber også udsender sådanne meddelelser. Flere andre højt profilerede virksomheder har udsendt lignende advarsler, herunder MasterCard, Coca-Cola og Procter & Gamble.

Guldet stiger

Når de globale markeder er nede, viser sikre aktiver traditionelt set gevinst. Denne gang er det tydeligt, at investorerne strømmer til guldet for at risikodække deres investeringer, da det ædle metal er steget enormt i pris og har nået niveauer, der ikke er set de sidste otte år.

I midten af februar ramte guldet det psykologisk vigtige punkt på USD 1.600 og er fortsat med at stige siden. Nogle analytikere mener, at så længe coronavirussen fortsætter med at påvirke markederne, kan guldpriserne stige så højt som til rekordhøjden på næsten USD 1.800, der blev sat i 2011.

Den fremtidige effekt

Det er ikke muligt fuldt ud at forudsige, hvordan denne virus vil påvirke markederne. I øjeblikket falder markederne rundt om i verden, da der rapporteres om flere og flere tilfælde af virus uden for Kina, herunder er der rapporteret om flere dødsfald i Italien.

I øjeblikket falder markederne rundt om i verden, og Wall Street oplever dramatiske dyk, f.eks. blev der slettet USD 1,77 billioner fra SPX500 på kun to dage. Effekten er ikke begrænset til USA og Asien, da UK100-indekset, GER30 og FRA40 også har set betydelige fald. Olie har også set store tab og er faldet en del under punktet på de USD 50 og har nu nået et prisniveau, der ikke er set siden januar sidste år.

Hvorvidt tendensen med faldende kurser fortsætter eller ej, ved vi endnu ikke, men investorer og handlere bør være ekstra forsigtige på dette tidspunkt. Den store volatilitet kan være fristende, men kan også udgøre en betydelig risiko for kapitalen.

15017 Visninger